Cookie politik

Vores webshop benytter sig af sessioncookies for at kunne fungere korrekt mht. dine indkøb. Når du klikker dig videre, accepterer du automatisk anvendelsen af cookies.

Vi gemmer ikke på oplysninger om din adfærd.

  • Fri fragt på træpakker i hele Danmark
  • Kundeservice +45 7582 4111
  • Alt i materialer til skoler, institutioner og hobby
  • Betal med EAN
0
Kurv: 0,00 DKK
Søg her...
 

Svampelygte i keramik

Svampelygte i keramik

Drej en stemningsfuld stearinlysholder i to dele. Foden og hatten drejes hver for sig, og hatten har form som en skål, der placeres ovenpå foden. (Hvis du vil lave en noget mere robust lygte kan du opbygge foden af lerpølser, der sammenføjes. Til låget kan du rulle leret ud og derefter forme det til en dyb skål). Denne svampelygte er drejet på traditionel vis.

Sådan gør du:

Fod

Drej en høj vase med en form, der ligner en svampefod. Dagen efter beskæres vasen så den får en flot bund med en ring rundt langs foden.
Brug en hulskærer til at skære et par små huller på foden. (Se færdigt resultat). Lad leret tørre helt og brænd det derefter ved 900 grader (første brænding).

Svampelygte i keramik

Hat

Drej en skål med en ret tyk bund. Næste dag beskæres skålen til en flot rund form. Burg en hulskærer til at skære små huller i hatten. Lad leret tørre helt og brænd det derefter ved 900 grader (første brænding).

Svampelygte i keramik

Glasering af foden

Glasér foden med en hvid glasur. Pensl glasuren på eller bland den med vand så den får konsistens som tynd yoghurt og dyp i stedet halvdelen af foden. Lad foden tørre og dyp derefter den anden halvdel. Til dypning kræves en større mængde glasur, således at hele foden kan dækkes af glasur. Hold forsigtigt i foden når glasuren er tør og vask forsigtigt hele bund-/fodringen fri for glasur. Sidstnævnte er ekstra vigtigt at huske - ellers vil glasuren klæbe sig fast til ovnpladen under brændingen.

Svampelygte i keramik

Hatten

Hatten glaseres med rød glasur der pensles på eller dyppes som beskrevet ovenfor. Tør hele kanten fri for glasur ca. 2-3 mm op for at sikre, at glasuren ikke brænder fast til bagepladen under brændingen. Derefter brændes delene i en keramisk ovn ved den anbefalede temperatur for ler og glasur (her 1020 grader).

Svampelygte i keramik