Cookie politik

Vores webshop benytter sig af sessioncookies for at kunne fungere korrekt mht. dine indkøb. Når du klikker dig videre, accepterer du automatisk anvendelsen af cookies.

Vi gemmer ikke på oplysninger om din adfærd.

  • Fri fragt på træpakker i hele Danmark
  • Kundeservice +45 7582 4111
  • Alt i materialer til skoler, institutioner og hobby
  • Betal med EAN
0
Kurv: 0,00 DKK
Søg her...
 

Forårsblomster af crepepapir

Forårsblomster af crepepapir

Når foråret endelig står for døren, så bliver man glad! Dagene bliver længere, fuglene kvidrer og de første forårsblomster begynder at titte frem. Med inspiration fra sidstnævnte kan du tyvstarte foråret med påske- og pinseliljer, der er lavet af crepepapir. De to blomsterarter laves på samme måde men har forskellige størrelser og former på bladene. Lav en hel buket af flere slags påskeliljer i forskellige farver, størrelser og typer.

Sådan gør du:
Skabelon - Forårsblomster af crepepapir

Den indre midterdel

Klip en lille del til midten af blomster der måler ca. 20x30 mm. Klip frynser fra én side. Sno frynserne sammen og fold dem en smule. Lim derefter et stykke blomstertråd fast i midten og rul papiret sammen til en rulle. Vi har brugt en limpistol med smeltelim til alle trin i denne inspiration.

Forårsblomster af crepepapir

Midterdelen

Klip midterdelen til din blomst (se vores skabelon). Træk i den ene kant af papiret så det bliver ”bølget”. Farvelæg med en smule kontrastfarve og lim derefter papiret sammen til en cylinder. Træk blomstertråden igennem med den indre midterdel fastgjort. Bagefter limes den midterste del fast rundt om den indvendige del. Form midterdelen så den bliver en smule tragtformet.

Forårsblomster af crepepapir

Kronblade

Klip en strimmel crepepapir. Sørg for at bredden passer til skabelonen. Træk strimlen en smule ud i folderne. Fold strimlen så den ligger i seks lag. Hold skabelonen over og klip ud med en spids saks gennem alle lagene. Form bladene så de bliver en anelse skålformede.

Forårsblomster af crepepapir

Fastsætning

Start med at placere to kronblade over for hinanden omkring den midterste del. Fortsæt derefter med at fastgøre kronbladene i par mod hinanden.

Forårsblomster af crepepapir

Stilk og blade

Lim et stykke floristtape fast mod blomstens underdel. Sno og træk tapen rundt om blomstertråden. Hvis du vil have små knopper på stilken (det har påskeliljer ude i naturen), så snos tapen flere gange samtidig med at du snurrer den rundt om blomstertråden. Du kan fastgøre et blad lige under blomsten og et langt, tyndt blad lidt længere nede på stilken. Brug floristtape til at fastgøre begge disse.

Forårsblomster af crepepapir