Cookie politik

Vores webshop benytter sig af sessioncookies for at kunne fungere korrekt mht. dine indkøb. Når du klikker dig videre, accepterer du automatisk anvendelsen af cookies.

Vi gemmer ikke på oplysninger om din adfærd.

  • Fri fragt på træpakker i hele Danmark
  • Kundeservice +45 7582 4111
  • Alt i materialer til skoler, institutioner og hobby
  • Betal med EAN
0
Kurv: 0,00 DKK
Søg her...
 

Skindtaske, DIY

Skindtaske, DIY

En klassisk taskemodel i skind syer du let selv. Du kan med fordel bruge et tyndt naturgarvet gedeskind, der bliver smukkere med tiden og som er let at sy i.

Sådan gør du:

Skær delene

Tilskær samtlige dele til tasken: 2 stk. sider, bund og 2 stk. håndtag. Siderne skal måle 30 x 35 centimeter, bunden 10 x 20 centimeter og håndtagene 70 x 5 centimeter. Brug en rullekniv og en stålvinkel til at skære lige. Du skal også have et godt skæreunderlag.

Skindtaske, DIY

Markeringer

Marker sømmene på sidestykkets sider, rundt om bundstykket og langs håndtagene med et falseben med kantpolerer.

Skindtaske, DIY

Bunden

Lim bundstykket fast mod midten af det ene sidestykke, vrang mod vrang, med en tynd streg lim så delene holder sig på plads. Lad limen tørre.

Skindtaske, DIY

Spore

Træk en spore i linjerne hvor sømmen skal være. Lav hul med en syl i hver markering fra sporen. Sy bunden sammen med den ene side med en sadelmagersøm, hvor man fæster en nål i hver ende af tråden og syr som i 8-taller.

Skindtaske, DIY

Monter sammen

Lim det andet sidestykke fast mod bundstykket, vrang mod vrang, og sy fast på samme måde. Sy også taskens sider på samme måde.

Skindtaske, DIY

Fortsæt med at sy

Lim bundstykkets korte sider sammen med sidestykkerne. Brug metalklemmer eller tøjklemmer mens limen tørrer. Sy sammen med sadelmagersøm.

Skindtaske, DIY

Form håndtagene

Skær et stykke reb der er ca. 60 cm langt til at fylde håndtagene med. Fugt indersiden af læderet med en våd svamp for at bøje og forme det omkring rebet. Lad enderne være flade.

Skindtaske, DIY

Tør håndtaget

Lad læderet tørre med metalklemmer eller tøjklemmer bøjet omkring rebet. Lim derefter læderet sammen og lad limen tørre før du syr sammen. Enderne skal være flade.

Skindtaske, DIY

Sy håndtagene fast

Marker en firkant med falseben og spore på begge ender af håndtagene. Lim håndtagene fast hvor du vil have dem. Sy håndtagene fast med sadelmagersøm.

Skindtaske, DIY