Cookie politik

Vores webshop benytter sig af sessioncookies for at kunne fungere korrekt mht. dine indkøb. Når du klikker dig videre, accepterer du automatisk anvendelsen af cookies.

Vi gemmer ikke på oplysninger om din adfærd.

  • Fri fragt på træpakker i hele Danmark
  • Kundeservice +45 7582 4111
  • Alt i materialer til skoler, institutioner og hobby
  • Betal med EAN
0
Kurv: 0,00 DKK
Søg her...
 

Bejdset hylde - hurtigt og enkelt

Lav selv - Bejdset hylde

Lav en stilfuld hylde og giv overfladen en omgang bejdse i en smuk farve. Denne hylde passer perfekt til mindre pyntegenstande, der ikke er for tunge. Vi har brugt 2 hylder 2352-0000, 2 stk. fyrretræslister 7130-2289 og en bejdse i kuløren mørk eg.

Sådan gør du:
Skabelon - Bejdset hylde

Mål op og sav ud

Sav en hylde og en liste over på midten. Læg delene ud på gulvet og mål op hvordan du vil placere dine hylder. Markér hvor på hylden der skal saves ud til den liste, som skal bære hylden. På vores hylder opmålte vi 22,5 cm mellem hvert snit. Følg vores tegning eller tilpas designet efter din egen stil og smag, men husk at tjekke og måle efter flere gange for at være sikker på, at hylderne placeres i den rette vinkel. Det udskårne parti bør ikke være for dybt. Listen vi anvendte måler 21 mm, og vi har savet 18 mm ind i hylden. Markér ud fra begge sider af hylden og undgå at save under stregen. Brug en japansk håndsav til at save flere hak, og slå derefter træet væk lidt ad gangen med et stemmejern. Herefter kan du file og slibe udsavningen så den får en fin overflade. Test at den passer.

Lav selv - Bejdset hylde

Bejdse

Når alle dele er finslebet kan du hurtigt bejdse dem med Snappy-værktøjet. Påfør 1-2 jævne lag bejdse og lad træet tørre.

Lav selv - Bejdset hylde

Bor huller og skru sammen

Forbor huller før du skruer hylden fast mod fyrretræslisten. Du kan også lime delene sammen med trælim samtidig med at du skruer dem sammen. Start med at forbore huller og skrue den lange midterliste fast, og skru hylden ind i denne. Fortsæt derefter med de andre dele og mål omhyggeligt efter før du borer hullerne i fyrrelisten. Du kan selv vælge hvordan den færdige hylde skal fastgøres på væggen. Bor huller i fyrretræslisten eller montér en form for beslag på bagsiden af hylden.

Lav selv - Bejdset hylde